OmnicomMediaGroup Resolution




Bliv praktikant på et af Danmarks bedste digitale bureauer

Resolution Danmark søger praktikanter til vores afdeling i Aarhus. Som praktikant får du indblik i arbejdet på et af Danmarks bedste digitale bureauer, og du vil få mulighed for arbejde aktivt med og lære om marketing fra nogle af branchens skarpeste hjerner. Du vil komme i berøring med nogle af de største danske og internationale brands, og blive en del af et dynamisk, fagligt udfordrende og socialt miljø. Det er en oplagt mulighed for at få afprøvet dine teoretiske kompetencer uden for studiet, og prøve kræfter med en mulig kommende karriere på bureau.


Jobbet

Opgaverne som praktikant i Resolution vil favne bredt. Du kommer til at arbejde tæt sammen med konsulenterne i Resolutions rådgivningsfunktion, som omsætter kundebehov og potentialer til strategiske og taktiske eksekveringsplaner. I praktikperioden vil du blandt andet få indsigt i Web Analytics, Konverteringsoptimering, Paid Search samt organisk søgemaskineoptimering. Du vil få indblik i kanalernes rolle, betydning og effekt i et bredt perspektiv.

Du vil blandt andet:

• Hjælpe dine kollegaer med indsamling af og granskning af data

• Omforme data til stærke indsigter, hvilket typiske formidles via præsentationer

• Bistå med at udarbejde indhold

• Hjælpe med opsætning, kontrol og opfølgning på vores kunders kampagner

Vi tilpasser arbejdstiden til dit studies praktikform og -kontrakt, men vi vil gerne have, at du bliver i fire-fem måneder.

Stillingen som praktikant er ulønnet, men vi tilbyder gratis frokostordning og en masse handson erfaring. Nogle af branchens dygtigste kolleger vil give dig indblik i de grundlæggende kompetencer inden for Web Analytics, CRO, SEO og SEM og du vil blive en del af det sociale liv på kontoret.


Din profil

Vi forestiller os, at du har stor lyst på livet og din karriere. Du stiller høje krav til dig selv og dine omgivelser og leverer altid et gennemarbejdet produkt. I øvrigt er du:

• Godt i gang med en videregående uddannelse, f.eks. på AU eller EAAA

• Du brænder for kommunikation, medier og marketing

• Du er engageret og har et højt personligt drive, samtidig med at du er initiativrig og velformuleret

• Du har gode analytiske evner og skriver fejlfrit dansk

• Du er struktureret, pligtopfyldende og leverer høj kvalitet hver gang

• Du har indgående kendskab til Microsoft Word, Excel og PowerPoint


Vil du være med?

Kan du se dig selv som vores nye praktikant, glæder vi os til at høre fra dig senest d. 8. november 2017. Angiv venligst i ansøgningen, hvornår du vil kunne starte i praktikforløbet, og hvor længe forløbet kan vare. Vi indkalder til samtaler løbende og forbeholder os retten til at fjerne opslaget før ansøgningsfristens udløb, såfremt vi har fundet den rette kandidat.

Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Group Director, Rasmus Himmelstrup på 38 14 57 00.


Om Resolution

Resolution er en del af Omnicom Media Group, der er en særdeles dynamisk og succesfuld virksomhed i en branche, som er i rivende udvikling. Omnicom Media Group er en del af et hastigt voksende internationalt netværk, der rådgiver virksomheder om blandt andet digitale forretningsstrategier, markedsføring, media, markedsanalyse og effektmåling. I Danmark tæller vi godt 200 af mediabranchens dygtigste medarbejdere, og du bliver en del af en entreprenant og meget fagligt drevet organisation med en udpræget vinderkultur og store ambitioner.

 
 

Send ansøgning ]   s [ Printvenlig version ]
Region:
Region Midtjylland

Ansøgningsfrist:
08-11-2017

Arbejdssted:
Århus

[ ]

Yderligere oplysninger fås hos:
Rasmus Himmelstrup
Telefon: 38145700

Hjemmeside:
http://resolutionmedia.com/dk/